onsdag den 15. oktober 2008

Giftstof fra skimmelsvamp som er kræftfremkaldende



Hvilken fødevare:
Majsmel fra Columbia af mærket ”P.A.N. Pre-cooked white corn flower”
Lot: L:20111711
Holdbarhedsdato: 15. maj 2009 Solgt i 1 kg pakning

Solgt hvor:
African Continental Foods, Fredensgade 15, kld.2200 København. Det har endnu ikke været muligt at få kontakt til virksomheden, men de hollandske myndigheder har oplyst, at produktet har været leveret til African continental Foods.

Årsag:
Analyser hos den hollandske grossist har vist overskridelse af indholdet af aflatoksin i produktet.
Risiko:
Aflatoksin er et giftstof, som produceres af skimmelsvampe. Giftstoffet er kræftfremkaldende.
Råd til aftagere:
Levere varen tilbage hvor den er købt eller kassere den.
.

Hudkløe, nældefeber og hævelse i huden...

Hvilke fødevarer:
Irma Dijon sennep med honning og balsamico

Solgt i glas a 210 g Tilbagetrækningen gælder alle lot af varen
Produceret i Frankrig

Importeret af Impital A/S i Aars

Solgt hvor:
Irma butikker

Virksomhed der tilbagekalder:
Impital A/S, Gl Viborgvej 9, St. Binderup, 9600 Aars

Årsag:
Analyse af produktet har vist forekomst af sulfit uden at dette er deklareret

Risiko:
Hos allergikere kan der forekomme symptomer som hudkløe, nældefeber og hævelse i huden

Råd til forbrugerne:
Levere produktet tilbage hvor det er købt eller smide det ud

.

onsdag den 8. oktober 2008

Børn skal lege sig til sunde vaner



Fødevarestyrelsen og Roskilde Kommune har indledt et samarbejde om sundhed, mad og bevægelse. Alle kommunens børnehaver tilbydes en “værkstøjskasse”, kaldet BørneBoxen, som er spækket med ideer til sjove og sunde aktiviteter.

Der lagt op til mange timers sundhedssjov, bevægelse og lege med den nye BørneBox. Formålet er at øge sundhed og trivsel i børnehaverne.

”Sundhed er mere end gulerødder og løbeture. Det handler om, at børnene har det godt og udvikler lysten og evnen til at træffe sunde valg. De gode vaner grundlægges allerede i børnehavealderen. På den måde bliver sund mad og det at bevæge sig til noget naturligt, som børnene kan tage med ind i voksenlivet”, siger Annie Larsen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Roskilde Kommune.

Fødevarestyrelsen og partnerskabet BørneBoxen har tidligere udgivet en BørneBox, men det er første gang, at BørneBoxen lanceres i direkte samarbejde med en kommune, og første gang at BørneBoxen udkommer som én samlet BørneBox.

“Vi giver med BørneBoxen nogle gode redskaber og ideer til, hvordan børn kan lege sig til sunde vaner. Det er et rigtigt godt, at vi har fået et samarbejde op og stå mellem Fødevarestyrelsen og erhvervspartnere – på den måde får vi de bedste resultater tror jeg. Jeg håber, at rigtig mange kommuner vil tage den nye BørneBox til sig”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Minister løber BørneBoxen i gang Børnehaverne i Roskilde er de første i landet, der får tilbudt den nye BørneBox. I den anledning inviteres til “fest i skoven”, som der står i invitationen til børnehaverne, fredag den 10. oktober kl. 9.30.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen og Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen sørger for “opvarmningen” og vil være med til at give børnene en sjov og festlig dag. Alle børn deltager i et mini-motionsløb, hvorefter der er mulighed for at prøve BørneBoxens aktiviteter. Begivenheden finder sted i Hyrdehøjskoven ved Hyrdehøj atletikstadion.

Fakta om BørneBoxen:

BørneBoxen er en værkstøjskasse til brug i børnehaver med det formål at fremme sunde vaner og forebygge overvægt blandt børn i børnehavealderen.

BørneBoxen består af materiale om sundhed, forslag til aktiviteter, sjove lege, sunde opskrifter, en Tikki Tot hånddukke og andre rekvisitter

BørneBoxen er udviklet, så den bidrager til at opfylde målene for de pædagogiske læreplaner, som alle institutioner skal arbejde med, og så sundhed kan indarbejdes i læreplanerne.

BørneBoxen er blevet til i et samarbejde mellem offentlige og private parter, nemlig Fødevarestyrelsen, Danish Meat Association, DI Fødevarer, FDB, Suhr’s Videncenter, UC Sjælland/Ankerhus.
.

Mistanke om listeria i Langelænder...


Hvilke fødevarer:
Langelænder BrunchpølserPakket i 400 gr´s pakninger

Pakkedato: 30.09.08 Mindst holdbar til: 28.10.08

Solgt hvor:
I de fleste dagligvarekæder i Danmark

Virksomhed der tilbagekalder:
Stryhn´s A/S, Vestre Kirkevej 13-19, 4000 Roskilde

Årsag:
Egenkontrolanalyser har givet mistanke om Listeria Monocytogenes i produktet.

Risiko:
Hvis produktet ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå listeria infektion. Symptomerne er bl.a. influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarm problemer.

Råd til forbrugerne:
Lever varen tilbage hvor den er købt eller kassere den