tirsdag den 31. maj 2011

Danske Agurker indeholder IKKE...

Danske agurker indeholder ikke VTEC
Der er ikke spor af den farlige VTEC-bakterie i de prøver af danske agurker, som Fødevarestyrelsen har analyseret hen over weekenden. Der er derfor intet, der tyder på, at danske agurker er kilden til det alvorlige E.coli-udbrud, der har smittet adskillige patienter i blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige.

Fødevarestyrelsens laboratorier har siden fredag arbejdet i døgndrift på at analysere agurker fra to danske producenter, siden det kom frem, at tyskerne havde mistanke til danske eller hollandske agurker. Nu foreligger Fødevarestyrelsens analyseresultater, de understøtter, at kilden til de alvorlige udbrud ikke skal findes i Danmark.

Fødevarestyrelsen fastholder stadig sin advarsel mod rå agurk, tomat og bladsalat fra Nordtyskland og rå agurk fra Spanien.

Fødevarestyrelsen følger fortsat situationen nøje.

Ingen kommentarer: