tirsdag den 17. august 2010

Fund af plastikstykker i hakket oksekød...

Hakket oksekød 3-7 %, 475 gr.
Pakkedato 12-8-2010 samt 11-8-2010
Mindst holdbar til: 19-8-2010
Produceret af Harboefarm A/S

Solgt hvor:
Netto butikker landet over
Virksomhed der tilbagekalder:
Harboefarm A/S, Fabriksvej 3, 4230 Skælskør. Aut. Nr. 706


Årsag:
Der er fundet små grønne plastikstykker i varen.
Skyldes fejl opstået under produktionen

Risiko:
Ingen umiddelbar, men forureningen gør varen uegnet til menneskeføde

Råd til forbrugerne:
Levere varen tilbage hvor den er købt eller smide den ud.


HUSK at kigge i din fryser....
.

onsdag den 11. august 2010

Småkager med udeklareret indhold af nødder...Risiko For allergi..

Kornkammeret Økologiske Chokoladekager,
Plastbakker med 250 g
Mindst holdbar til 27.11.2010
EAN nummer 5703528000860
Produceret af Tylstrup Kager

Solgt hvor:
Fakta butikker over hele landet
Virksomhed der tilbagekalder:
Tylstrup Kager, Hagensvej 18, 9530 Støvring

Årsag:
Der er nødder i kagerne, hvilket ikke fremgår af ingredienslisten

Risiko:
Kan udløse allergisk reaktion hos modtagelige personer

Råd til forbrugerne:
Hvis man er allergisk overfor nødder, bør man levere varen tilbage hvor den er købt, eller smide den ud.

.

onsdag den 21. juli 2010

Sun lolly appelsin...med sulfit som kan give allergisk reaktion

SUN LOLLY APPELSIN

Isene sælges i 10 stk. pakninger
Nettovægt af hver is: 65 g.

Mindst holdbar til datoer: 18/4-2012 til 14/7-2012

Solgt i:
Detailbutikker over hele landet.

Virksomhed, der kalder tilbage:
CO-RO FOOD A/S
Ellekær 1
3600 Frederikssund

Årsag:
Årsagen til tilbagetrækningen er en mærkningsfejl, idet produtket indeholder sulfit (E222) som ikke fremgår af ingredienslisten.

Risiko:
Sulfit kan udløse en allergisk reaktion hos personer med allergi overfor sulfit.

Råd til forbrugerne:
Levere varen tilbage til butikken hvor den er købt, eller kassere den.

.

mandag den 19. juli 2010

Ulovligt salg af fisk og skaldyr...

Krabbekløer
Hummere
Diverse fisk

Solgt hvor:
Salget er sket fra ejendommen beliggende på:
Kystvejen 57, 9850 Hirtshals

Årsag:
Produktion og salg er sket fra et udhus, som ikke var sikret mod skadedyr. Gulve og vægge var desuden i en stand, som ikke levede op til hygiejnereglerne. Der fandtes ingen form for egenkontrol.

Risiko:
Da produktionen er foregået under uhygiejniske forhold, er der risiko for, at varerne kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier eller være fordærvede.
Forbrugerne kan risikere at blive syge af at spise produkterne.

Råd til forbrugerne:
Hvis man har aftaget varer fra den pågældende adresse, bør man kassere dem.

.

lørdag den 17. juli 2010

Kosttilskud som indeholder uttræk af den farlige plante...

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at købe kosttilskud som indeholder udtræk af den farlige plante sort sølvlys - også kaldet sort slangerod, som er mistænkt for at kunne give leverskader. Planten hedder på engelsk Black Cohosh og på latin Cimicifuga.

Flere steder på internettet har Fødevarestyrelsen konstateret, at de danske forbrugere via dansk- og engelsksprogede hjemmesider, bl.a. www.vitaviva.dk, www.shytobuy.dk og www.healthproducts.dk, har mulighed for at købe kosttilskud med den farlige planteingrediens.
Kosttilskud, som indeholder sort sølvlys, bliver f.eks. solgt under navne som Black Cohosh, Women’s Support, Meno-Balance og V-RXTM for kvinder. Disse kosttilskud anprises som værende et supplement til kvinder i overgangsalderen.

Risiko for leverskader
Planten sort sølvlys/sort slangerod (Cimicifuga racemosa (L.) Nutt.) er under mistanke for at kunne give leverskader hos mennesker. Fødevarestyrelsen fraråder derfor forbrugerne at købe kosttilskud med planten.


Gode råd om kosttilskud
• Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være meget forsigtige og søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

• Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på hjemmesiden altomkost.dk tjekke, om kosttilskud er registreret hos Fødevarestyrelsen.

• Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til generelt at være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider. Hjemmesiderne er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol.
.

søndag den 11. juli 2010

Varer beslaglagt og hjemmeside lukket...

På baggrund af en anmeldelse om ulovligt salg af kosttilskud og anprisninger på hjemmesiden www.nutrion-trade.co.uk aflagde Fødevarekontrollens Rejsehold i denne uge et kontrolbesøg hos virksomheden Designgruppen, der er registrant af hjemmesiden.

Telefonnummer førte til dansk virksomhed
Selv om hjemmesiden har en engelsk webadresse og der på siden er angivet en adresse i England, står al tekst på dansk. Der var også et dansk servicetelefonnummer, som viste sig at føre til Designgruppen ved Nykøbing Sj., hvor der ikke er registreret nogen fødevarevirksomhed.

Fødevarekontrollens Rejsehold konstaterede imidlertid, at der - udover drift af hjemmesiden og håndtering af bestillinger – også foregik produktion af kosttilskud på adressen.

Virksomheden oplyste overfor rejseholdets medarbejdere, at Nutrion-trade er en engelsk virksomhed, men at al aktivitet foregår i Danmark, herunder produktion og markedsføring.

Varer beslaglagt og hjemmeside lukket.
Dermed har virksomheden fremstillet og markedsført kosttilskud uden at være autoriseret til det af fødevareregionen. De markedsførte kosttilskud er heller ikke blevet anmeldt og dermed registreret hos Fødevarestyrelsen.

Rejseholdet beslaglagde virksomhedens varelager, herunder råvarer til produktionen samt færdigproducerede kosttilskud. Virksomheden blev desuden bedt om at lukke hjemmesiden ned, hvilket straks blev gjort.
.